Individuelle smagsoplevelser
Kødkvæg er ikke bare kødkvæg. Ude på de danske marker og enge græsser en mangfoldighed af sorte, hvide, røde, brune, brogede – kødkvæg af hver sin race, med hver sin karakter. Deres behov og levevis er forskellig, det samme er smagen af deres kød. Noget af det er lyst, let og fedtfattigt, andet er mørkt, saftigt og kraftigt. Yderligere er nogle racer krydset for at få de bedste egenskaber fra hver enkelt dyr frem i kødkvaliteten, hvilket resulterer i en hel unik kødsmag. Samtidig er der forskel på smagen alt efter det enkelte dyrs opvækst, alder og køn.
Alle racerne smager godt, men som bekendt er smag forskellig. Med Friland Kødkvæg giver vi dig mulighed for at smage på de forskellige kødtyper, og samtidig lære at distingvere og vælge mellem dem. På denne hjemmeside kan du læse om Friland kødkvægs forskellige racer, deres særlige kvaliteter og egenskaber. På den måde kan du fremover lettere vælge præcis det stykke kød, der passer til lejligheden og til netop din smag.