UkDe

Sæson for køkkendialog

Danish Crown i kontakt med forbrugerne

Køkken440.jpg



Randers, den 29. april



Flere gange hvert år tager Danish Crown det interaktive køkken med ud for at møde forbrugerne til en snak om gode bøffer, stegeteknik og sikker håndtering af mad. Store og små plejer at stå i kø for at lære de nyeste køkkenfif og for at kunne smage på de lækre nye retter.

- Det er vigtigt for os, at forbrugerne har en god oplevelse af og med Danish Crown og de produkter vi sælger. Det får de, når vi møder dem over en snak om gode råvarer, siger Kirsten Meisner, som er projektkoordinator i Danish Crown og ansvarlig for alt det praktiske i forbindelse med messer og udstillinger, hvor køkkenet bliver brugt.

I år vil der igen være mulighed for at møde køkkenet i helt nye sammenhænge. Sidste år var det MAD i Århus, der blev prøvet af - i år kan køkkenet også ses og opleves på Kulinarisk Sydfyn i Svendborg.

- Vi har valgt at være med de steder, hvor vi bedst kommer i kontakt med forbrugerne set i forhold til omkostningerne. Samtidig har vi valgt at sprede vores aktiviteter over flere forskellige arrangementer, og det betyder så også, at der er steder, hvor vi ikke vil være til stede i år. Vi vil ikke længere per automatik være de samme steder år efter år, men lade det komme an på en vurdering hver gang, siger Kirsten Meisner.

Hun nævner Kulinarisk Sydfyn som et nyt og spændende sted, hvor forbrugerne både møder Danmarks førende fødevareproducenter og små specialproducenter. Kulinarisk Sydfyn er en forening, som har til formål at synliggøre og markedsføre regionale råvarer, producenter og spisesteder for at skabe en national bevidsthed om Sydfyn som værende et af landets førende kulinariske områder.


Her kan du se, hvor du kan møde det rullende køkken:

26. – 27. juni:
Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked i Svendborg

1 – 3. juli:
Landsskuet i Herning

4 – 8. august:
Skanderborg Festivalen

27 – 8. august:
EAT2010

8 – 10. oktober:
MAD i Århus

dine sider

vidste du?

Vidste du?
… At du kan få tilsendt sidste nyt og ugens noteringer fra Danish Crown på SMS. Klik her for tilmelding

» dc update

Besøg DC Update
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk