Randers, d. 17. august
35.000 begejstrede tilskuere fik sig en koncertoplevelse i verdensklasse, da irske U2 spillede den første af to totalt udsolgte koncerter i Horsens søndag aften. Og det var Danish Crown og Tulip, der stod for menuen til en del af koncertgæsterne.
En række af Danmarks top-kendisser blev forkælet af det danske grill-landshold, der grillede på livet løs til de 200 såkaldte ”ultra VIP’s, der var med til koncerten. Danish Crowns Oksekødsdivision sørgede for det gode kød til grillen, hvor de danske grillmestre blandt andet fik mulighed for at trylle med Dansk Kalv filet og oksemørbrad fra DC.
Også på den mere folkelige front var DC-koncernen godt repræsenteret. Danmarks største grill fra Gøl var nemlig på pletten i Horsens, og herfra blev der solgt pølser i massevis til de mange tusinde koncertgæster.