UkDe

Fødevarebranchen mødes i køkkenet

eat09


Randers, d. 26. august

Danish Crown lægger køkkenbord til, når 12 af Danmarks mest spændende madmennesker mødes for at lave åbningsfrokosten til eat2010, der åbner fredag.

Ministre, direktører, debattører, gastronomer… eat2010 har valgt de mest interessante, åbenmundede, madkyndige mennesker, de kunne komme i tanke om, og med Danish Crowns interaktive køkken som ramme vil de skyde eat2010 i gang ved at trække i forklædet og præstere en frokost med udgangspunkt i de gode danske råvarer - lige fra ørreder fra Nordjylland til blåskimmelost fra Bornholm.

- Det er fjerde år i træk, Danish Crown deltager på eat, der præsenterer forbrugerne for de bedste danske råvarer. Det synes vi – uden at blinke – at vi er en naturlig del af med de mange nicheprodukter, vi repræsenterer, siger Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes.

Danish Crowns køkken glæder sig til at tage imod de øvrige gæster på messen, når de 12 meningsdannere er færdig med åbningsfrokosten. Danish Crown holder stege-workshops i køkkenet alle tre dage. Her kan både børn og voksne stege okse- og svinekød sammen med medarbejderne på standen og få tips og gode råd om den bedste måde at stege på.

Mød Danish Crown i Øksnehallen fra d. 27-29. august. Der er åbent fredag fra 12-18 og lørdag/søndag fra 10-18.

Se mere på www.eat-madmesse.dk


De 12 meningsdannere i køkkenet er:
Ole Linnet Juul, Direktør, DI Fødevarer
Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet
Torben Klitbo, medstifter af Cofoco-imperiet og det nye mad- og livsstilsmagasin CopenhagenFood
Flemming Nør-Pedersen, sekretariatschef i Dansk Gartneri
Jens Rahbek, tidl. Sticks & Sushi, Ebisu m.v. – fokus på nordiske råvarer i kombination med sushi
Jan Krag Jacobsen, præsident, Det Danske Gastronomiske Akademi
Søren Ejlersen, Medstifter af Aarstiderne
Christian Bitz, foredragsholder og forfatter
Birgitte Escherich, kendt fra bl.a. DR ”Ha’ det godt” og skribent i Politiken
Trine Hahnemann, leder af Snapstinget
Rasmus Holmgaard, mad- og vinblogger
Marie Sainabou Jeng, madblogger


eat09

vidste du?

Vidste du ...
… At der findes salmonella i ca. 1 % af det danske svinekød. Det er et af de laveste niveauer i verden.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk