UkDe

Top-kokke lavede stegt flæsk
af Danish Crown-kød

NA-CL



Randers, 2. september 2010

Blæksprutte-aske, øllebrøds-sorbet og blade med smag af østers var blandt smagsindtrykkene, da unge udenlandske top-kokke gæstede København – Danish Crown var med som sponsor.

Et hurtigt kig ned over menukortet afslører, at de indbudte gæsters smagsløg i den grad blev bombarderede af forskellige smagsindtryk i sidste weekend. Her gæstede unge top-kokke fra nogle af de bedste restauranter i forskellige dele af verden nemlig København for at lave spektakulær mad med de danske, unge, dygtige showkokke fra foreningen NaCl.

Det nordiske køkken var aftenens fokuspunkt og fordelt over hele syv retter og en enkelt appetizer, nåede kokke og gæster omkring et hav af både kød, fisk, fugl, grøntsager, bær og planter fra de nordiske lande. Alt sammen tilberedt på ganske spektakulære måder – som for eksempel i retten Havbund, hvor ingrediensen blæksprutte-aske indgik.

Stegt flæsk fra DC
I den mere klassiske ende af aftenens menu var stegt flæsk med persillesovs, som blev serveret med blommekartofler og et stort flæskesvær på toppen. Flæsken til retten var sponsoreret og leveret af Danish Crown, som er én af NaCl’s faste sponsorer.

- Vi er nødt til at tage hånd om de dygtige, unge kokke, som er på vej op, og give dem mulighed for at lege og eksperimentere for at finde frem til nogle anderledes og spændende resultater, fortæller Henrik Rosbjerg, salgschef i DC.

- Der er ingen tvivl om, at de her unge kokke bliver de helt store i fremtidens danske gastronomi, og Danish Crown vil gerne være med til at støtte op om deres tur på vej mod toppen, fortsætter Henrik Rosbjerg, som samtidigt afslører, at hans egne favoritter blandt aftenens mange retter var ret nummer fem med majs, kylling og krabbe og så selvfølgelig ret nummer seks med den stegte flæsk med persillesovs.

Bag aftenens invitation af de unge, udenlandske top-kokke står en række private sponsorer, Økonomi- og Erhvervsministeriet og NaCl, som tidligere har været værter for flere arrangementer med banebrydende gastronomi i centrum.

Læs mere på www.na-cl.dk eller se tv-indslag om weekendens arrangement her.

NA-CL
 
NA-CL
 
NA-CL

vidste du?

Vidste du?
… At det første danske andels- svineslagteri blev oprettet i 1887. Slagteriet er nu en del af Danish Crown koncernen, der mere end 100 år efter stadig har andelstanken som det grundlæggende element.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk